Andy har været forskningschef på VirusGene i mange år. Han har været drivkraften bag DRAGON, men er gang på gang kørt fast, hvorfor Anders nu er blevet ansat til at drive udviklingen videre.
Andy og Anders er bogens modsætninger.

Lige så struktureret og målrettet Anders er, lige så rodet og tilfældig arbejder Andy. Det ses tydeligt på deres skriveborde. Anders har et ryddet skrivebord, hvor der kun ligger det, som han har gang i lige nu, mens Andys skrivebord og helt fyldt med papirer, journaler, tidsskrifter og gamle ting, som ikke bruges mere. Hvis man kigger Andys skrivebord grundigt igennem, så vil man komme på en tidsrejse og blive ført flere år tilbage i tiden. De nederste papirer i hver bunke på skrivebordet er støvede og gulnede af solen.
Andy er i sit professionelle efterår. Han var måske nok idealisten som ung og drømte om at frelse verden, men efterhånden som tiden er gået, og de revolutionerende forskningsresultater er udeblevet, er idealismens flamme ved at falme hos Andy. Hvad skal han nå at udrette de sidste år af sin karriere? Og kan han overhovedet nå at udrette noget?
Da Anders bliver ansat og får succes med videreudviklingen af DRAGON, føler Andy sig skubbet ud på et sidespor, og hans fokus skifter. Det bliver et kapløb med tiden, og idealismen må vige for handling og jagten på resultater.
I 'Kampen om DRAGON' bliver du taget med ind i udviklingen af den ultimative vaccine mod virus, og du følger mødet mellem de to modsætninger, idealisten Anders og den aldrende forsker Andy. Book mig til et spændende og oplysende foredrag og bliv klogere på, hvad der driver Anders og Andy i deres jagt på resultater, og få indblik i industriens udvikling af nye lægemidler.
Følg min blog her, og hvis du vil være sikker på, at du får besked, når en ny blog bliver lagt ud, så gå ind på Facebook og ’like’ min side https://www.facebook.com/ThomasCKrohn/ og brug også gerne lidt tid på at udforske min hjemmeside www.thomasckrohn.dk